find dit kald
 

There is no way to happiness
happiness is the way
Buddha

 
et unikt kursus
 
   
 
 
 

BLIV INSPIRERET

Vision quest
De nordamerikanske indianere mener, at alle mennesker har et formål i livet. Det er noget enestående, som vi er kommet for at fuldføre, og det er kun os selv, der kan finde det og dermed afsløre, hvem og hvad vi er.

Når de nærmer sig puberteten, bliver de unge indianere sendt ud på en vision quest – en visionssøgning – for at finde deres mission. De sidder isoleret i tre dage og tre nætter uden at spise eller drikke på et helligt sted i naturen og bruger tiden på at meditere og søge efter formålet med det voksne liv, som de står på tærsklen til.

Hvis de er heldige, vender de tre døgn sener tilbage med et svar på spørgsmålet: Hvorfor er jeg på jorden den her omgang? Hvad er min opgave her?

Dharmaloven eller loven for livsformål
Alle har et mål med livet… en unik evne eller et specielt talent at give andre. Og når vi blander dette unikke talent med det , vi yder i forhold til andre, oplever vi vores egen ånds ekstase og fryd, som er det endegyldige mål for alle mål.

Deepak Chopra

"Når du handler i overensstemmelse med din dharma, føles det dybt meningsfyldt.
Du vil opleve, at noget større end dit lille individuelle jeg begynder at strømme igennem dig.
Du føler dig inspireret og opløftet – som om du er kanal for en større kraft end dig selv".

– fra bogen "Vær dit eget lys" af Svend Trier

Hvad brænder du for?
Amerikanske forsker lavede for en del år siden en undersøgelse, som fulgte 1500 studerende på diverse handelshøjskoler (business schools) over en periode på 20 år.

De blev fra begyndelsen fordelt i to kategorier:

I kategori A var de studerende, som først ville gøre karriere og tjene store penge, så de senere i livet kunne leve deres inderste drømme ud. Der var 1245 personer i penge først – kategorien – svarende til 83 pct.

Kategori B bestod af studerende, som var fast besluttet på at forfølge deres drømme her og nu og gøre det, som de havde lyst til, i håbet om, at det med tiden også ville kaste penge af sig. 255 studerende (17 pct.) blev placeret i drømme først – kategorien.

20 år senere var der i alt 101 dollar – millionærer blandt de medvirkende. Kun én kom fra kategori A, mens kategori B kunne mønstre ét hundrede millionærer!

”Et overvældende flertal er blevet velhavende takket være et arbejde, som de har været dybt engageret i,” konkludere undersøgelsens leder, Srully Blotnick, og han tilføjede, at det store held, som millionærerne tilsyneladende var begunstiget af gennem hele deres karriere, i virkeligheden kunne føres tilbage til entusiasme for det bestemt område.

Han var heller ikke blid for det ironiske i resultatet: at den mest effektive metode til at score kassen er at glemme alt om penge og i stedet kaste sig over det, som man brænder mest for!

Begynd, og begynd nu!
”Indtil man virkelig helliger sig noget, er der altid tøven, resultatløshed, muligheden for at trække sig tilbage.
Hvad derimod angår alle skabende initiativer og handlinger, gælder der en ufravigelig kendsgerning, som man – ved at være uvidende om – kan ødelægge talløse ideer og strålende planer med.
Nemlig, at det øjeblik, man definitivt helliger sig noget, da ændre Forsynet* alt.
Talløse ting, som ellers aldrig ville komme for dagen, giver sig nu til kende for at hjælpe en.

En sand strøm af begivenheder udgår fra ens beslutning, som fremkalder alle mulige gunstige og uforudsete sammentræf, møder og konkrete former for hjælp, som intet menneske kunne have drømt om.
Derfor – hvad du end kan drømme om at kunne – begynd på det. Dristighed rummer genialitet, kraft og magi. Begynd, og begynd nu!”

*Forsynet (livet, livskræfterne)
Goethe (1749-1832)

 
   
kontakt info